23948sdkhjf

En ud af tre nye biler skades

I løbet af det første år har en ud af tre nye biler fået skader, viser opgørelse.
BULER ’Den første er altid den værste’. Sådan plejer man at sige om den første ridse, bule eller lignende, som bilen uomtvisteligt får. Nu viser det sig, at det for hver tredje bil sker inden for det første år af dens levetid. Det viser en opgørelse, som forsikringsselskabet If har lavet. Det er især udskiftning af forruder og skader i forbindelse med parkering, der forklarer den store andel af beskadigede biler.

Ifølge If’s tal koster hver reparation i gennemsnit 11.000 kroner. Det høje tal skyldes ifølge John Darly, der er leder af car management, hos If Skadeforsikring, to ting:

- For det første vælger stort set alle ejere af nye biler kaskoforsikring på bilen, og det betyder, at bilejeren kun har selvrisikoen som udgift, når en skade skal udbedres. Kaskoforsikringen gør det jo økonomisk markant mere spiseligt at få udbedret en skade, siger John Darly og fortsætter:

- Er en bil seks år gammel, er en ridse eller en mindre parkeringsbule for de fleste til at leve med. Men er den spritny og blank i lakken, vælger flertallet at få udbedret også mindre skader – også for at opretholde bilens værdi.

Der blev i 2015 anmeldt 316.000 skader på person- og varebiler, hvilket er det højeste antal anmeldelser siden 2011. henmo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.359