23948sdkhjf

Myndigheder ser på 630.000 tyske biler

De tyske myndigheder vil lukke et hul i testprocedurer, der muliggør, at biler ser renere ud i test, end tilfældet er.
FORURENING Tyskland transportminister Alexander Dobrindt vil lukke et hul i de procedurer, der efterlader et såkaldt ’termisk vindue’. Moderne biler er nemlig udstyret med emissionssystemer, der for at beskytte motoren fra kondens og rust, kan slås fra. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har tyske bilproducenter i årevis haft forskånet fra at udsætte deres motorer for emissionstest med begrundelse af, at det ville være et ’termisk problem’.

Men det bliver der ændret på nu, hvilket betyder, at Volkswagen, Audi, Porsche, Opel og Mercedes-Benz i samarbejde med det tyske Transportministerium er blevet enige om, at 630.000 biler skal indkaldes. Indkaldelsen skyldes ikke, at de øvrige tyske mærker, foruden Volkswagen AG, har indbygget snydesoftware, men den skyldes, at brugen af det termiske vindue har været lidt for liberal, som nyhedsbureauet skriver.

Koldstart et problem
Bilproducenternes brug af det termiske vindue har været forklaret med koldstarter. Det er især her, at risikoen for rust og fugt i bilernes motorer og katalysatorer stiger markant. Når fabrikanterne slår emissionssystemerne fra, forbedres motorernes ydeevne, og det forlænger det interval, hvor man påfylder bilerne med de urinstoffer, som kan være med til at udtrække NOx fra de øvrige udstødningsgasser. Omvendt betyder det, at ’den virkelige verdens’ udledning af skadelige stoffer ændres markant i en testsammenhæng.henmo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11