23948sdkhjf

Dansk Aston Martin fremstød

Information om Aston Martin Copenhagen’s nyheder og planer for 2016 er på vej. Aston Martin DB10 fra Spectre kommer til Danmark 29. december.
SUPERBILER Aston Martin DB10 kommer til Danmark, og det markerer Aston Martin Copenhagen med et special event tirsdag den 29. december på Toldboden i København.

- Da vi er så heldige at have fået bilen til København, vil fortælle lidt om DB10, det unikke samarbejde med James Bond samt afsløre lidt om Aston Martin Copenhagen’s nyheder og planer for 2016, fortæller Mogens Lindahl-Jessen.

Aston Martin DB10 fra Spectre til Danmark

Aston Martin DB10 spiller den automobile hovedrolle i den seneste James Bond film Spectre, og helt ekstraordinært er det lykkedes Aston Martin Copenhagen at få en DB10 til Danmark mellem jul og nytår.

Der afholdes derfor en special event på Toldboden i København, hvor alle Bond-fans, bil-entusiaster og andre med hang til anglofil stil får mulighed for at opleve bilen helt tæt på. Udover den sjældne DB10 vises en række andre ikoniske Bond-biler som for eksempel den Vanquish, der medvirkede i Die Another Day samt en DB5 og en DBS.

- Supplerende vil en perlerække af andre Aston Martin biler være med til at gøre samlingen til noget, der ikke tidligere er set på dansk jord, og nok heller ikke kommer til det igen, lover Mogens Lindahl-Jessen.

- Udover fremvisning af DB10 vil vi også gå lidt bag om tilblivelsen af DB10, som blev skabt gennem et samarbejde mellem Aston Martin og produktionsselskabet bag filmen, og som en ekstra bonus kommer Christoffer Nygaard og fortæller lidt om sin racer DB9R og skriver autografer, tilføjer han.

Ekstraordinært

- Vi har arbejdet hårdt for at få den smukke DB10 til Danmark, og ser derfor frem til en helt fantastisk dag i selskab med ligesindede ude på Toldboden i København. DB10 er designmæssigt en enestående smuk sportsvogn og afslører noget af den designlinje, der vil præge fremtidige Aston Martin-modeller. Derfor er den også ekstraordinært spændende at kunne vise frem for danske Aston Martin-ejere og fans og det glæder mig meget, at vi kan dele denne unikke oplevelse med alle, som har tid og lyst, udtaler Mogens Lindahl-Jessen.

Arrangementet afholdes den 29. december kl. 11-16 på Toldboden, Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K og tilmelding er ikke nødvendig.

Der er mere information om eventet på Aston Martin Copenhagen’s Facebook-side, og det er muligt at dele tanker og oplevelser på Facebook, Twitter og Instagram via hashtag’et #DB10CPH.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117