23948sdkhjf

Afgifter er betalt fire gange

Peter Loft, der fungerer som særlig rådgiver for AutoBranchen Danmark, mener, at regningen for at gøre afgifter for elbiler mindre er betalt hele fire gange.
FINANSIERING Forligskredsen bag de nye regler for beskatning af elbiler har – i hvert fald indtil videre – opgivet det hidtidige loft over registreringsafgiftsnedsættelsen for meget dyre elbiler.

Det sker fordi, EU Kommissionen har vurderet, at dette loft vil udgøre statsstøtte til fordel for de billigere elbiler. Ifølge Peter Loft, tidligere departementchef i Skatteministeriet og nuværende særlig rådgiver for AutoBranchen Danmark, må det give overvejelser med hensyn til de gældende regler for almindelige biler, der som bekendt også yder en vis rabat til de billige biler.

- Skatteministeriet har oplyst, at man agter at hente det tabte provenu som følge af loftets bortfald ved yderligere at reducere fradraget i registreringsafgiften for bilradioer. Sidst elbilsfritagelsen blev forlænget i 2012, blev udligningsafgiften på dieselbiler forhøjet med lidt over 50 procent. Denne forhøjelse består fortsat. Den begrænsede forlængelse af fritagelsen ud over 2015 er også fuldt finansieret. Nu er der fundet yderligere finansiering til at betale for det bortfaldne loft, men skatteministeren bebuder, at man vil søge at finde nye løsninger, således at loftet for de dyre elbiler kan opretholdes, siger Peter Loft og tilføjer:

- Det bliver spændende at se, om man husker at sætte fradraget for radioer op igen, hvis dette lykkes. I modsat fald er de samme offentlige merudgifter blevet finansieret fire gange.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144