23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Insolvent tunerfirma Carlsson er blevet opkøbt

Det tyske tunerfirma, Carlsson Autotechnik GmbH, der har speciale i Mercedes-Benz, er blevet opkøbt af de koreanske Sambo Motors. Sambo overtager hele forretningen pr. 4. december.
OVERTAGELSE

Carlsson Autotechnik GmbH, der er erklæret insolvent, skal nu under vingerne på den store koreanske autokæmpe, Sambo Motors, der har mere end 3000 ansatte og omsætter for én milliard dollars.

Sambo vil udvide produktionen af specialversioner for bilproducenter og styrke produktionskapaciteten på den historiske fabrik i Merzig/Saarland. Opkøbet sker efter en international auktionsproces, som endte med et salg til Sambo. Carlsson er den næststørste uafhængige Mercedes-Benz tuner målt på omsætning, men arbejder også for andre producenter og importører. Carlsson måtte dog erklære sig insolvent den 28. april i år. Derfor er opkøbet en redning.

- Carlsson har et stærkt brand i den internationale tunerbranche. Under Sambo Motors, der er en finansielt og internationalt velintegreret leverandør, er både jobs og fremtid i Carlsson nu sikret, siger Robert Schiebe fra advokatfirmaet Schiebe und Collegen, der har administreret selskabet siden insolvensen.

Gennem salgsprocessen blev omkring 250 potentielle købere, både nationale og internationale, kontaktet. Fire af dem lagde et endeligt bud på bordet, og komitéen af kreditorer besluttede enstemmigt den 19. november, at Carlsson skulle sælges til Sambo Motors.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web03