Ifølge tal fra Forsikring & Pension var der i Danmark i 2014 i alt 23.607 totalskadede person-/varebiler. Samme år blev 4861 person-/varebiler genopbygget. Tallene viser, at mange skadelidte rent faktisk vælger reparation/genopbygning, hvis de får tilbuddet.
Uanset om det drejer sig om 5, 10, 30 procent eller flere af de skadelidte bilejere, som ville tilvælge genopbygning frem for kontanterstatning, hvis de fik tilbuddet, så er der tale om et meget stort antal større potentielle reparationer, som i dag ikke udføres.