23948sdkhjf

Dæk med mere bid i sneen

Nexens nye dæk har vinterdækmønstre rettet mod det danske vinterklima.
DÆKNYT Personvognsdækket Snow-G WH2 og varevognsdækket Winguard WT1 er seneste skud fra Sydkoreanske Nexen, meddeler importøren Nordisk Dæk Import, NDI.

- Vi er stolte og glade for nyhederne fra Nexen Tire. De bekræfter, at det er morgendagens dæk fra en meget seriøs sydkoreansk dækproducent. Vi har flere tusinde Nexen Snow-G WH2 og Winguard WT1 vinterdæk på lager, fortæller Klauz Christensen, NDI.

Nexen Snow-G WH2 er vinterdækket til mindre og mellemstore personbiler samt de populære SUV- og Crossover modeller. Snow-G WH2 sikrer med de mange vanddræningskanaler og et bredt midterstykke et rigtigt godt vejgreb og dræner vand og sjap fra vejen og mindsker risiko for akvaplaning anfører pressemeddelelsen. Lamellerne i dæksiderne sikrer vejgreb og bremseegenskaber på sne- og isglatte veje. Derudover er Snow-G WH2 væsentligt forbedret på punkterne bremseegenskaber tør og våd vej. Snow-G WH2 produceres i 26 størrelser fra 14” til 17” i fælgdiameter, dækbredden fra 165 mm til 225 mm og i hastighedskoder fra T til og med V.

Nexen Winguard WT1 er vinterdækket til varebiler, som har stor fokus på høj bæreevne og er designet med forstærkede dæksider, som sikrer stabilitet i dækket uanset vægten. Winguard WT1 har et forbedret mønsterdesign, der sikrer bedre bremseegenskaber på våd og tør vej samt sne- og isglatte veje. Den forbedrede gummiblanding i dækket forbedrer dækkets holdbarhed og har en lang levetid. Winguard WT1 produceres i 24 størrelser fra 12” til 16” i fælgdiameter, dækbredden fra 155 mm til 235 mm og bæreevne fra 6PR til 10PR.

Læs mere om: dæk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11