23948sdkhjf

PSA vil offentliggøre realistiske brændstoftal

Peugeot-Citroën har meldt ud, at koncernen vil offentliggøre de virkelighedstro tal og figurer for brændstofudledning på sine dieselbiler.
ÆRLIGHED Udmeldingen kommer som konsekvens af VW’s store snydesag, der involverer manipulerende software installeret i 11 millioner dieselmotorer. PSA vil i kølvandet på skandalen lægge alle kortene på bordet i forhold til sine dieselbilers emission. Det bliver derfor også et eksternt firmas ansvar at behandle oplysningerne.

- Vi ved, at vi har en foretrukken positionering og vi vil udnytte denne ved at lade folk vide alt om os, siger økonomidirektør Jean-Baptiste de Chatillon.

PSA understreger desuden, at koncernen aldrig har installeret lignende software i sine biler, som VW erkendte i sidste måned. Ifølge De Chatillon vil PSA, for at fjerne tvivl og forvirring blandt sine kunder, publicere uafhængige og virkelighedstro tal for dieselemission, senest til næste forår.

Det franske selskab vil desuden implementere nye tekniske foranstaltninger op mod de kommende nye testmetoder i Europa, som vil reducere bilernes evner til at snyde i de pågældende forsøg.

Problemer med dieselmarkedet

Dieselbiler er yderst vigtige for PSA og udgjorde 65 procent af det samlede europæiske salg i tredje kvartal. Det kan dog blive problematisk eftersom efterspørgslen skifter i retning af benzinbiler, specielt i Frankrig, hvor politikere også bliver mere og mere fjendtlige over for diesel. Det samme er ved at ske blandt køberne. Og det indrømmer økonomidirektøren kan få betydning for salgsgraferne.

Men det har koncernen en plan om at løse ved progressivt at tilpasse priserne.

- Det vil stadig være en klar fordel for vores kunder at gå efter dieselbiler grundet det lavere brændstofforbrug og co2-udledning, siger De Chantillon.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078