23948sdkhjf

Dansk besøg på Sema 2015

Lakgruppen har 21 deltagere med til årets Sema-messe i Las Vegas.
MESSESHOW Gejl, lak, store fælge og kvinder, der holder varmen i relativt lidt tøj. Kombiner det med to timers seminar og faglige debatter. Så har man kort sagt bevæggrunden for Lakgruppens 2015-tur til Sema 2015-messen i Las Vegas i USA. Peter Halbro, der er salgschef hos Lakgruppen, skal selv med i år, og han mener, messen balancerer godt:

- Sema-messen er selvfølgelig meget amerikansk, så der er show for alle pengene. Men det er også en udstilling, hvor deltagerne kan opleve nogle af de største navne inden for autolakbranchen, siger Peter Halbro og følger op:

- Derfor er det lige så meget en inspirationstur, der både underholder og oplyser.

Han erkender, at messedeltagelsen overvejende skal ses som en tur, hvor man kommer forbi producenter og kendte navne i branchen. Men lagt sammen med, at messen samler godt 60.000 amerikanske og udenlandske fagfolk, er det ikke ren ”show-off”.

- Jeg ved, at messen seminar har været populært på de tidligere ture, vi har afholdt. Vi er afsted hvert andet år, fortæller Peter Halbro.

I alt skal 21 mennesker med Lakgruppen afsted. De danske deltagere skal både opleve et tv-show og blandt andet møde den britiske tv-vært Edd China, som de fleste herhjemme kender fra programmet Weeler Dealers.

Messen starter 3. november og slutter 6. november, og den bliver afholdt på Las Vegas Convention Center.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109