Mange går formentlig og drømmer om at købe sig en Ferrari, men får aldrig råd til det.
Til gengæld vil de snart kunne købe en lille bid af det italienske selskab, der producerer lynhurtige sportsvogne.
Fiat Chrysler-koncernen, der ejer Ferrari, agter nemlig at gennemføre en børsnotering, hvor ni procent af aktierne sættes til salg på New York Stock Exchange. Aktiekoden, Ferrari har registreret, er meget passende RACE.