Ny motor. Og med ét er Seat Ibiza som forvandlet. Nu går den spanske Polo langt på literen. Nu føles den frisk, næsten hurtig. Nu er motorgangen vibrationsfri og stille – ja, på niveau med de bedste.
Seat Ibiza er jo en af de mange biler i den store Volkswagen-familie. Her hvor én og samme bil kan optræde i forskellige versioner – det berømte eksempel er jo Volkswagen Golf, der også lægger teknik inklusive motorer og gearkasse til Audi A3, Seat Leon og Skoda Octavia.