Frankfurt Motor Show – eller IAA, som udstillingen officielt hedder som forkortelse for Internationale Automobil-Ausstellung – er først og fremmest de nye bilers parade, i år en særdeles optimistisk udstilling, der viser, at bilkøberne stadig har ”need for speed”. De hurtigste GTI’er bryder gennem 5-sekundersmuren i den klassiske 0-100-disciplin, selv en SUV kan nu køre over 300 kilometer i timen – det er den nye Bentley, der klarer 301 – og den kommende Bugatti får 1500 hestekræfter.
Teknikkens Mekka i Frankfurt
Ved siden af bilnyhederne viser en række af verdens førende autoteknik-leverandører deres nyeste i elektronisk sikkerhed, udstyr og reservedele frem på IAA biludstillingen i Frankfurt.