23948sdkhjf

Supersonisk rekordbil vises frem for verden

Lige knap 1700 km/t er målet for den britiske supersoniske bil, Bloodhound SSC, der bliver sat til skue i East Winter Garden i London den 24. september.
SUPERBIL Den pakker godt 135.000 hestekræfter og skal efter planen slå verdensrekorden i fart på landjorden, når forsøget skydes i gang i 2016. Den britiske supersoniske racer, Bloodhound, vil blive fremvist i sin bedste konfiguration, men kulfiberkarosseriet bliver taget af, så man rigtigt kan gå på opdagelse i køretøjets imponerende indre.

De besøgende vil kunne kaste et måbende blik på den enorme Rolls-Royce EJ200 jetmotor og den kraftfulde Jaguar V8 kompressormotor, der skal pumpe brændstof til raketten. De skal derfor begge buldre for fuld udblæsning, når rekorden skal slås.

Derudover kan man nærstudere det komplekse kulfiber-, stål- og aluminiumskarosserie samt skelettet i Bloodhound’s kæmpestore halefinne. Skulle det friste at kigge indenfor i cockpittet, hvor føreren, Andy Green, skal sidde og styre bilbæstet, så vil dette også være åbent.

- Dette er vores chance for at dele vores planer om rekordforsøget i 2016 og annoncere nogle spændende nye partnerskaber. Vi har nogle internationale organisationer, der diskuterer sponsoraftaler med os, og vi håber at kunne lukke de aftaler under vores Bloodhound-udstilling. Nu hvor bilen næsten er færdigbygget, handler det mest om fundraising, så vi kan slå rekorden i Sydafrika næste år, siger Richard Noble, der er Project Director.

De besøgende kan ydermere nyde køresimulationer og virtual reality-oplevelser fra Castrol og Jaguar. Jaguar udstiller endda nogle af sine specialbyggede biler, så udstillingen bliver en fuldendt oplevelse af banberydende ingeniørarbejde. Medlemmer af Bloodhound-teamet vil også være til stede.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158