Bødetrussel giver færre usynede biler
Udsigten til en bøde på 2000 kroner har på tre år nedsat antallet af usynede biler fra syv til to procent.
Antallet af usynede biler er faldet fra syv til to procent i løbet af de tre år. Bødetruslen tager en stor del af æren, lyder det altså nu.
Af Henrik Nordstrøm Mortensen
Og det er heller ikke småbeløb, man skal af med, hvis synsindkaldelsen ignoreres. Sørger man ikke for at trille forbi værkstedet i tide, modtager man først en erindringsskrivelse. Herefter er tidsfristen to uger, og ellers koster det 2.000 kroner, og man bliver bedt om at aflevere nummerpladerne. Er dette ikke tilstrækkeligt, vil gentagne udeblivelser resultere i yderligere 2.000 kroner og en politianmeldelse.
Offensiv taktik eller ej, så ser flere af branchens interessenter positivt på virkningen.
- Det var et problem, at folk ikke kørte til syn, og det gik ud over trafiksikkerheden. Det var netop grunden til, at bøderne blev indført, siger Janni Torp Kjærgaard, der er kontorchef hos Trafik- og Byggestyrelsen til DR Nyheder.
I FDM påpeger konsulent Dennis Lange, at den effektive bødeordning kun kommer trafiksikkerheden til gode.
- Det er en god ting, at der ikke kører biler på vejene, der er ulovlige og usikre. Dermed er et fald fra syv til to procent usynede biler en udvikling, som FDM er glad for. Det peger jo på, at bødeordningen har haft den tiltænkte virkning, siger han.
