23948sdkhjf

Øresunds grønneste rally fylder fem år

Den 19.-20. september afholdes der for femte gang Oresund Electric Car Rally, hvor op imod 60 el- og hybridbiler triller henover Sjælland og videre mod det vestlige Skåne i Sverige.
RALLY Det grønne løb er traditionen tro åbent for alle, der ejer en elbil og har lyst og mod på at være med. Starten går fra Frederiksberg Rådhus den 19. september. Det er nu femte år i træk, at Öresundskomiteen afholder løbet, og formålet med denne store dansk-svenske elbilbegivenhed er at udbrede kendskabet til elbiler i Öresundsregionen. Bag løbet står desuden en lang række samarbejdspartnere som muliggør begivenheden. Deriblandt både kommuner, regioner, foreninger og firmaer.

I anledning af fødselsdagen fik fem heldige vindere den 1. september hver sin elbil, som de får lov at køre i en hel måned, mens de samtidig er skrevet på deltagerlisten i årets OECR.

De fleste deltagere på denne liste tilmelder sædvanligvis en eller højst to biler. Der er dog i år en enkelt aktør, der har satset rigtig stort på OECR. Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, har nemlig tilmeldt hele otte biler og sender således 16 medarbejdere til rally på initiativ af Kenneth Bergström, der er indkøber og ansvarlig for HOFORs vognpark.

- Vi glæder os til at deltage i årets udgave af OECR. Det er et godt socialt arrangement med fokus på den grønne transport, siger han.

frpe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14