23948sdkhjf

Smog i Singapore før Formel 1

Flere lokale sportsarrangementer er blevet aflyst på grund af sundhedsfare.
PARADOKSALT Op til at de tørstige Formel 1-racere skal brænde gummi og brændstof af er weekendens løb truet af en tyk tåge af smog-røg, der hænger over Singapore og giver rynker i panden hos Formel 1-arrangørerne.

Men det er ikke byens biltrafik, der er årsagen. Det er derimod bønderne i nabolandet Indonesien, der brænder skov af for at give plads til at dyrke marker.

Smog’en er kategoriseret som lav-middel på en skala over sundhedsrisikoen, men selv om en repræsentant for arrangørerne nedtoner røggenerne, bliver der holdt øje med udviklingen over byen. I den forgangne weekend blev der nemlig aflyst en række lokale sportsarrangementer på grund af sundhedsfare fra røgen, og ifølge miljømyndighederne i Singapore vil røgforureningen resten af ugen blive betegnet som skadeligt for helbredet.

Generne fra smog er ikke et ukendt begreb for Formel 1-karavanen, hvor blandt andet det kinesiske grand prix i Shanghai ofte er plaget af dårlig luftkvalitet. I 2013 blev den afsluttende træning inden det indiske grand prix også forsinket med 20 minutter på grund af dårlig sigtbarhed skabt af forurening, som betød af lægestabens helikoptere ikke kunne lette fra jorden.

Grand prixet i Singapore er det 13 løb i 2015-sæsonen, og den forsvarende verdensmester, Lewis Hamilton, møder op til løbet med et forspring på 53 point ned til nummer to, som er holdkammeraten hos Mercedes, Nico Rosberg.

Formel 1 løbet sendes på TV3 Sport og TV3+ fredag, lørdag og søndag
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219