Stjernerne funkler over efterårets første testpulje fra det fælleseuropæiske sikkerhedssamarbejde Euro NCAP. Af testens ni biler er der de maksimale fem stjerner til Audi Q7, Ford Galaxy, Ford S-Max, Renault Kadjar, Toyota Avensis, Volvo XC90 og VW Touran, mens Mazda CX-3 og Mitsubishi L200 begge må ’nøjes’ med fire stjerner. Umiddelbart et flot resultat, der viser, at bilproducenterne efter tilløb nu formår at matche Euro NCAPs skærpede krav til sikkerheden i nye biler.
FDM: Færre NCAP-stjerner skriger på mere dansk udstyr
Danske bilimportører bør sikre, at mere sikkerhedsudstyr bliver standard, mener FDM. Ford har fulgt ønsket.