Hos Tryg forsikring kalder man det seneste tiltag med at kræve gratis lånebiler stillet til rådighed for kunder i forbindelse med vejhjælp og mekaniske skader for ganske udramatisk.
- Vores kunder efterspørger mulighed for at få stillet en lånebil til rådighed, hvis deres bil sætter ud og har brug for vejhjælp. Og nogle kunder har udtrykt utilfredshed med enten ikke at kunne låne en bil eller har skullet betale dyrt for den, hvis deres egen bil er blevet bugseret hen til et tilfældigt værksted, lyder det fra Tryg Forsikrings nordiske indkøbs- og udviklingschef, Rasmus Arffmann.