23948sdkhjf

Bilsælgere ignorerer e-mails

Meget få bilforhandlere svarer tilbage på kundemails efter arbejdstid. Det er et problem, mener Biltorvets direktør.
KONTAKT Det står sløjt til ude blandt landets bilforhandlere, når det drejer sig om at besvare e-mails fra kunder. Det viser en undersøgelse, som Biltorvet.dk har lavet. Hver tredje e-mail, som sendes til forhandlerne, bliver hverken åbnet eller besvaret, viser data fra Biltorvet.dk, og det er et stort problemer, mener Claus Nyboe, der er direktør hos Biltorvet.

– Det er tankevækkende og en smule overraskende, at bilforhandlerne er så dårlige til at åbne og besvare e-mails. Det er e-mails fra mulige kunder, som spørger på en specifik vare, og så gør man intet ved det. Jeg ved ikke, om det skyldes manglende tid, eller hvad årsagen er, men der ligger en stor mængde af uudnyttet potentiale, siger han.

E-mails sendes om aftenen
En anden mulig forklaring kan være, at potentielle og nuværende kunder sender sine e-mails uden for forhandlernes åbningstider. Ifølge Biltorvets tal svarer det rundt regnet til hver anden e-mail, der sendes efter, at den fysiske dør til forhandleren er lukket.

– Det er selvfølgelig ikke decideret overraskende, at rigtig mange e-mails sendes om aftenen. Hvis jeg drev en bilforretning, ville jeg øge fokus på de mange e-mails, som end ikke bliver åbnet. Hvis man virkelig satsede på at besvare samtlige e-mails hurtigst muligt, så ville man have en stor fordel i forhold til konkurrenterne, fortæller direktør Claus Nyboe.

Nye app på vej
Biltorvet vil forsøge at imødekomme problemet ved at bygge en nye AutoDesktop-app. Den giver den eller de sælgere, som er på vagt, en besked på telefonen, når der dumper en ny mail ind. Biltorvets folk mener så, at det vil gøre en vagtordning til at besvare e-mails uden for åbningstiden nemmere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173