23948sdkhjf

Skridt mod optimal kundeservice

Triscan opretter et helt nyt kompetence center i Brabrand.
UDVIDELSE Et stort skridt på vejen mod at kunne tilbyde branchens bedste kundeservice bliver for Triscan, den danske distributør af autoreservedele i Brabrand, oprettelsen af et helt nyt kompetence center.

- Vi har netop gennemført en kundetilfredshedsanalyse blandt vores danske og tyske kunder, der i meget positive vendinger omtaler vores medarbejderes hjælpsomhed, engagement og kompetencer. Med afsæt i vores dygtige medarbejdere er jeg overbevist om, at vi ved at skabe nogle nye rammer kan gøre det endnu bedre, udtaler Jens Sørensen, CEO hos Triscan.

Etableringen af kompetence centret, som netop er påbegyndt, omfatter blandt andet en større administrativ udvidelse og ombygning. Flere servicefunktioner vil blive samlet i et stort og topmoderne fælleskontor, der er planlagt funktionsdygtigt senest 1. november i år.

Fælles miljø

- Vi håber herigennem at kunne servicere alle nationale og internationale kunder endnu bedre. Ved at have alle produkt-, indkøbs-, katalog- og pris-folk samlet i et fælles miljø, opnår vi endnu mere dynamik, hastighed og kvalitet i vores kundeservice. Som en ekstra ”sidegevinst” får medarbejderne større tværgående indsigt, noget som helt sikkert også falder positivt tilbage på alle Triscans interessegrupper, lyder det fra Jens Sørensen.

Triscan har store planer for de kommende år.

- Vi har en stærk og vigtig position i Danmark, en position vi skal passe og pleje helt til UG. Det vil alle Triscan-medarbejdere gøre. På samme måde skal vi tilkæmpe os en endnu stærkere position ude i verden. Vi har mange muligheder, hvorfor vi nu primært opruster på salgs-, lager- og logistikområderne, forklarer fra Jens Sørensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25