23948sdkhjf

Nyt Bosch Car Service værksted får Eurogarant

AutoCenter Gentofte sikrer sig karrosseri certificering.
KARROSSERI AutoCenter Gentofte, Bosch Car Service, er nu blevet certificeret efter de strenge Eurogarant krav inden for karrosseriarbejde.

Virksomheden har valgt at indrette et nyt karrosseriværksted med fem arbejdspladser, der kan håndtere alle typer person- og varebiler. Certificeringen er blandt andet omfattet af den ISO 9001 certificerede FDM kvalitetskontrol og en omfangsrig værktøjs- og udstyrskontrol gennem Teknologisk Institut.

Ud over det har virksomheden flere kvalitetskontroller på det udførte arbejde om året.

Perfekt kombination

- Det er en stor glæde for os, at vi nu også kan kalde os for Eurogarant værksted. Som Bosch Car Service værksted er vi vant til at forholde os til kvalitet, og med kombinationen mellem Eurogarant karrosseri og den mekaniske Bosch del, har vi nu den perfekte kombination for at kunne dokumentere den høje kvalitet, vores virksomhed kan tilbyde kunderne, udtaler direktør og ejer, Christian Buhelt.

- Der er ingen tvivl for os, at Eurogarant er den rigtige vej at gå, da vi både kan trække på en stor ekspertise hos Eurogarant Danmark, men også kan udvikle os i virksomheden, hvilket i sidste ende skal gavne vores bundlinje, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111