23948sdkhjf

Tesla X mågevinge-bil kommer til september

Firmaet er også på vej med den første mellemklasse Tesla Model 3 og en kæmpe batterifabrik i Nevada.
TEKNOLOGI 500 karrosseri-robotter arbejder på højkraft i verdens næststørste bygning i Fremont, Californien, med at producere Tesla-biler – cirka 12.000 forventes i årets tredje kvartal. Og nu er Teslas næste og længe ventede bilmodel, Model X med de karakteristiske mågevingedøre blandt produkterne. Den ventes klar til september, har den excentriske stifter og boss Elon Musk meddelt firmaets aktionærer, skriver dr.dk.

Samtidig har Tesla sat cirka-dato på sin præsentation af firmaet første billige elbil, mellemklassebilen Model 3, der forventes fremvist i første kvartal 2016 og kommer til at koste, hvad der svarer til 240.000 kroner i USA. Lancering forventes i slutningen af 2017, og batteriet skal efter planen produceres på Teslas egen GigaFactory, som er under opførelse i Nevada. Fabrikken bliver verdens største.

Flere bilmedier forventer, at både rækkevidde og acceleration på Model 3 bliver et stykke under firmaets topmodeller – en nylig opdatering, med mulighed for såkaldt ”insane mode” (sindssygt niveau), accelererer eksempelvis Model P85D fra 0-100 km/t på blot tre sekunder med omregnet 691 hestekræfter.

Opdateringerne af en række komponenter i Teslabilerne via wifi har i øvrigt netop sat Tesla på prøve, idet hackere fandt sikkerhedsbrister på bilerne. To IT-sikkerhedseksperter fra firmaet Lookout fandt huller efter to års arbejde, men havde dog brug for at få fysisk adgang til bilen for at inficere den via et netværkkabel. Nyeste opdatering skulle have lukket diverse huller i bilernes it-systemer.

Den nye Tesla batterifabrik bliver indrettet i den tidligere fabrik opført af General Motors og Toyota i 1984, hvor det var planen at dele viden. Fabrikken lukkede i 2010, og den blev senere samme år købt af Tesla.

Gigafabrikken skal efter planen producere batterier nok til 500.000 biler via vedvarende energi til produktion i 2020. Elon Musk, der udover at stå bag det private rumfartsselskab SpaceX og en række andre visionære projekter, også er med i USA’s største solenergi-virksomhed, SolarCity, der designer, finansierer og installerer solenergi-systemer.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204