De tre tidligere værter på BBC2’s populære Top Gear bilprogram har netop underskrevet en forgyldt programaftale til angiveligt 1,7 milliarder kroner med Amazons streamingtjeneste Prime Video, citerer danske MediaWatch dagbladet Financial Times. Amazon har ikke bekræftet nyheden.
AnnonceDe tre skal udvikle et nyt bilprogram for streamingtjenesten og fra 2016 levere 36 afsnit over tre tv-sæsoner til Prime Video.
Amazon er først og fremmest baseret i detail- og e-handel, men har i de senere år også slået sig på tv. Prime Video har relativ få kunder i Europa, men konkurrerer tæt med Hulu og Netflix i hjemlandet USA.
AnnonceEfter at have fyret ”hoved-værten” Jeremy Clarksom for vold med en kollega tilbød BBC ellers i foråret, at medværterne Richard Hammond og James May kunne få kontrakter til adskillige millioner for at blive på BBC, men de valgte begge at sige nej og bevare teamet med Clarkson intakt.
AnnonceSamtidig forlyder det ifølge Daily Mail, at den tidligere Formel 1-verdensmester Jenson Button kan blive ny medvært på BBC’s kommende udgave af ”Top Gear” på BBC2.
Button har to gange tidligere optrådt som gæst i programmet. Avisen skriver, at Button er i forhandlinger med BBC om en rolle som medvært til Chris Evans, der er udpeget som en af afløserne til den afgående trio.
AnnonceIfølge avisen forventer BBC snarest en offentliggørelse. Daily Mail skriver, at hverken BBC eller Buttons talsmand vil be- eller afkræfte rygtet.
Annonce
