23948sdkhjf

Studerende: Sådan fanges unge bilkøbere

Yngre bilkøbere efterspørger events og sociale medier.
BILKØB En annonce i avisen og så måske et radiospot. Det har længe været den klassiske måde at markedsføre sig på som bilforhandler. Men yngre bilkøbere efterspørger i stigende grad en helt anden tilgang til det at købe en ny eller en brugt bil. De efterspørger nemlig nye tilhørsforhold.

Den efterspørgsel har fået Würth og AutoBranchen til at gå ind i et samarbejde med Erhvervsakademiet i Kolding (IBA). Her fik 12 studerende seks uger til at analysere, hvordan bilforhandlere fanger unges opmærksomhed på både sociale medier og ved selv købsrådgivningen. Og resultatet var klart: Unge bilkøbere skal tiltrækkes med events og arrangementer, og hvis de skal opfatte en given forhandler, som et reelt bud, så kræver det i stigende grad et engagement på sociale medier. Kristina Buchwald er en af de studerende fra projektet. Hun er ved at tage en bachelor i international.

-Min gruppe fokuserede på købsprocessen. Helt fra der, hvor den unge begynder med at søge efter en ny bil. Vi endte op med fire profiler på unge købere, og vi kunne give bilforhandlerne forslag til, hvordan de skal håndtere de unge bilkøbere. Det handler meget om behov, mindre om køn, siger hun.

Huller i rådgivning
Også når det kommer til selve rådgivningen er der udfordringer:
- Bilforhandlerne tror ikke, at de unge har brug for så meget rådgivning i forbindelse med et køb. Sælgerne går ud fra, at de unge har undersøgt alt om bilen på nettet. Det har de fleste også, men de unge vil stadig gerne rådgives. Bilkøbet er en af deres første store investeringer, uddyber Kristina Buchwald.

Michael Gadegaard er marketingschef hos Würth, og han uddyber nogle af konklusionerne fra de studerende:

- Når den yngre målgruppe skal påvirkes, er det vigtigt at benytte de kanaler, hvor de unge færdes. Samtidig kan man med fordel indtænke oplevelsesøkonomien og deleøkonomien, når man vil fange de unges opmærksomhed i forhold til både brugtbils- og nybilssalg.

De studerende fokusgruppe var på mellem 18 til 24 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172