23948sdkhjf

Hessel fortsætter væksten

2014 blev et godt år for virksomheden, konstaterer adm. direktør Bjarne Hessel.
BILSALG Koncernomsætningen hos Danmarks største bilforhandler Ejner Hessel med hovedsæde i Brande steg i 2014 med over 300 millioner kroner (12 procent) til godt tre milliarder kroner, mens det primære driftsresultat voksede med 5 millioner til 76 millioner kroner. Efter finansielle udgifter udgjorde resultatet før skat godt 61 millioner kroner mod 56 millioner året før.

Ejner Hessel er autoriseret forhandler og serviceværksted for Mercedes-Benz, Renault, Dacia og Smart. Koncernen ejer derudover 50 procent af Mercedes-Benz Starmark I/ S, der sælger brugte personbiler. Ejner Hessel opererer fra 14 lokaliteter i Jylland og syv på Sjælland og er dermed godt repræsenteret over hele landet.

- 2014 blev et godt år for virksomheden. Den primære årsag var salget af person-og varebiler, som viste en markant vækst i forhold til foregående år. Salget af lastbiler oplevede et fald i forhold til 2013, men med til historien hører, at der blev solgt et meget stort antal enheder ultimo 2013 grundet nye miljøkrav i 2014. I alt solgte Ejner Hessel 7027 nye person-, vare- og lastbiler i 2014 i forhold til 5900 enheder i 2013, udtaler adm. direktør Bjarne Hessel.

Positive forventninger til 2015

Koncernen forventer en fortsat stabil ordreindgang i resten af 2015, idet første kvartal samlet set har vist bedre takter end samme periode sidste år.

- Vi forventer, at salgsafdelingen holder momentum resten af året. Men en af virksomhedens udfordringer i 2015 er, i lighed med tidligere år, at det øgede antal solgte enheder endnu ikke har haft den ønskede effekt på salget af værkstedsydelser samt reservedele. Længere serviceintervaller samt en kraftigt forbedret kvalitet er de primære årsager. Blandt andet har vi jo netop set, at den forrige generation af Mercedes-Benz C-klasse er kåret som Årets Brugtbil 2015, udtaler Bjarne Hessel.

Antallet af ansatte i koncernen voksede i løbet af året fra 641 til 685.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203