AutoBranchen Danmark deltog for andet år i træk i Folkemødet på Bornholm og havde sat fokus på emner som kør-grønt, registreringsafgifter, erhvervsuddannelser og fremkommelighed.
Og foreningen havde stor succes med deres ”bilfies” – som var en selfie taget foran en bil, der gjorde opmærksom på de høje, danske bilafgifter. Faktisk var tagget #bilfie blandt de mest benyttede, kun overgået af de oplagte valgtags som #FV15 og #dkpol.