I
NVESTERINGNu skruer Seats ejere, Volkswagen Group, yderligere op for det spanske mærke. Ejerne oplyser nemlig, at man vil investere 4,2 milliarder euro (svarende til over 31 milliarder kroner) i Seat frem mod udgangen af 2019.
Den gode nyhed for spanierne kommer samtidig med, at mærket netop har præsteret sit første overskud i adskillige år. Seats første regnskabstal med sorte tal i syv år viser et kvartalsoverskud på 33 millioner euro (svarende til knap 250 millioner kroner), og det skal bl.a. sammenlignes med et underskud i samme kvartal 2014 på 36 mio. euro (i dansk valuta næsten 270 millioner kroner).