Spansk-tyske Seat er vokset markant i Danmark med en tredobling i antallet af solgte biler de seneste fem år. I takt med succesen har Seat udvidet sit forhandlernet til i dag 32 salgsforretninger og 36 servicepartnere fordelt over hele landet. Nu tager mærket så yderligere skridt mod endnu større markedsandele.
Seat åbner nye forretninger
Øget markedsandel, flere kunder og stigende efterspørgsel får nu Seat til at gå yderligere i offensiven på det danske marked. I fem større danske byer flytter Seat til nye og større faciliteter, mens yderligere fire byer vil få Seat-forhandling.