Enhver reparation eller handel om en bil beror på en aftale. Det er egentlig ret lige til – men ikke desto mindre hænder det påfaldende ofte, at den ene af parterne ikke gør sig tilstrækkelig umage med at undersøge, hvem aftalen egentlig indgås med.
Det kan eksempelvis være situationen, hvor en mand kommer ind med sin bil til reparation og det viser sig, at det er et aktieselskab, der ejer bilen, og at manden, der bestiller reparationen, er direktør i selskabet.