Med en pris på 199 kroner vil den digitale værkstedsportal Autobutler lokke privatkunder til at klare de periodiske bilsyn ved at aflevere bilen direkte på bilværkstedet, som dernæst tager sig af det praktiske.
Derfor går autobutler.dk nu ud med en landsdækkende kampagne der skal tiltrække bilejere med tilbud om, at man i stedet for bøvlet med at køre frem og tilbage til en synshal kan nøjes med at aflevere bilen på det nærmeste værksted - som dernæst tager sig af det praktiske med at aflevere og hente bilen i bilsynshallen. Det Skal samtidig give værkstedet gode muligheder for at lave ekstrasalg i forbindelse med synet.