23948sdkhjf

Fremtidens ledere i autobranchen

Første hold i gang på AutoBranchens Akademiuddannelse.
MANAGEMENT Uddannelse er vigtigt i autobranchen, uanset om man skal være leder, sælger eller mekaniker. Det er grunden til, at Business College Syd nu har slået dørene op for den nye AutoBranchens Akademiuddannelse med fokus på automotiv management samt målrettet fremtidens filialchef, bilforhandler, afdelingsleder og eftermarkedschef. Første hold startede i denne uge, den 19. maj, med 14 deltagere.

- Autobranchen er under hastigt forandring, og morgendagens vindere er dem, som forstår at styre virksomheden optimalt, ser nye muligheder og er i stand til at lede de nødvendige forandringsprocesser sikkert i mål. På Business College Syd er der altid fokus på integrationen med dagligdagen i virksomheden, og det er derfor uddannelsen er så stærk, siger adm. direktør i AutoBranchen Danmark, Jens Brendstrup.

Praktisk forankring

Uddannelsen er bygget op med fem akademifag og et afsluttende afgangsprojekt, hvor de studerende for hvert fag skal gennem to intensive forløb på tre dage med en afsluttende eksamen. Uddannelsen er tilrettelagt som en deltidsuddannelse for at de studerende samtidig kan passe deres job i autobranchen. Oveni i studiedagene på Business College Syd i Mommark kommer en række studiedage hjemme i virksomheden, som netop sikrer den praktiske forankring af uddannelsen.

De studerende starter med et fag i projektstyring, som klæder dem på til at styre og lede et projekt og gennemføre den afsluttende evaluering. Dernæst kommer lederens forretningsforståelse, hvor fokus lægges på at kunne læse og forstå et årsregnskab og sammenhængen mellem resultatopgørelse, balance og likviditet samt kunne tolke relevante nøgletal.

Ledelse

På tredje modul lærer de studerende om ledelse i praksis samt lærer om dem selv og deres egen ledelsesstil og de værktøjer, som de har brug for som ledere i autobranchen. På næste modul bygges der oven på sælgernes forståelse for salgspsykologi og forventningsafstemning med kunden i forhold til dennes behov.

Endelig slutter fagmodulerne af med en introduktion til de centrale markedsføringsredskaber med en praktisk tilgang til, hvordan markedsføringstiltag gennemføres fra start til slut. Uddannelsen rundes af med det store afgangsprojekt, der samler trådene sammen og hvor omdrejningspunktet er ledelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131