Omkring 100 branchefolk mødte fredag den 17. april frem på Hotel Frederik d. II i Slagelse for at tage pænt afsked med Svend Larsen, som har valgt at gå på pension efter 45 år i autobranchen og 39 år hos den internationale producent af blandt andet udstødninger og anhængertræk, Bosal.
Hans afløser hos Bosal Danmark inden for salg, Teis Jaakkonen Nielsen, betegnede i sin tale de mange år som ”en lang og tro tjeneste”, hvor Svend Larsen har rejst meget og fået mange bekendtskaber.