23948sdkhjf

Nordjysk værkstedsbrand udviklede giftig røg

Politiet måtte mandag aften afspærre området omkring Frederikshavnsvej 23 i Hjørring på grund af en brand.
AUTOVÆRKSTED Nordjyllands Politi måtte mandag aften afspærre Frederikshavnsvej i Hjørring på grund af brand i en malerkabine på et autoværksted, der i omkring halvanden time udviklede meget giftig røg.

Branden opstod omkring klokken 17.45 hos autofirmaet Brødrene Møll på Frederikshavnsvej 23, og først klokken 19.19 kunne politiet oplyse, at røgudviklingen var under kontrol, og at der ikke længere var fare forbundet med røgen.

Ganske kort tid efter kunne politiet ophæve det meste af afspærringen, undtagen området omkring autofirmaets adresse.

De sidste afspærringer kunne fjernes kort efter klokken 21 mandag aften, men brandvæsnet har stadig slukningskøretøjer på vejen.

Blandt andet derfor opfordrer politiet bilister i området til at køre forsigtigt. Ydermere skal adskillige biler fra en udstilling i løbet af aftenen flyttes over på den anden side af vejen, oplyser politiet.

Et par personer har måttet en tur på skadestuen på grund af gener fra røgen, oplyser vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.

Sidst på eftermiddagen advarede politiet beboerne i området med sirene om at blive inden døre. Desuden blev de opfordret til at lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg.

Røgen drev i sydøstlig retning, og det område, der var berørt af røgen, var omkranset af gaderne Frederikshavnsvej, Ringvejen, Aalborgvej og Bispensgade.

En Superbest-forretning, der ligger i området, nåede at blive evakueret, oplyser politiet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093