23948sdkhjf

Skats velkomne påskebudskab

Den ugentlige leder i autobrancens uafhængige fagblad, Motor-magasinet.
LIDELSE, OPSTANDELSE OG FRELSE. Disse tre vigtige elementer i troen på højere magter har vi kristne netop fejret i påskedagene. Og autobranchen måske især. For op til disse hellige dage steg Skat ned fra sit ophøjede leje og kom bilforhandlerne og deres brancheorganisationer i møde med udstrakte arme. En gestus, vi har ventet på efter mange måneders lidelse i branchen, som ofte omtalt her i Motor-magasinets spalter.

FØRST KOM DER MELDINGER OM tøbrud og forsoning i forårsluften mellem Skat og autobranchen efter lang tids hård konfrontation omkring Skats kontrolarbejde af bilforhandlere. Skat præsenterede op til Påske en handlingsplan, der ligner noget af et knæfald for branchen, på et møde med Bilbranchen under Dansk Industri og Autobranchen Danmark. Det skete efter det uafhængige analysebureau Wilkes kortlægning af Skats ageren i en dugfrisk rapport på baggrund af analyse af Skats kontrolbesøg. Og det skete desuden i de tider efter ansættelse af en ny skattedirektør 1. marts efter degradering af den nu tidligere direktør i Skats indsatsafdeling efter adskillige skandalesager og hård kritik af Skat – ikke mindst fra autobranchen. Godt at se, at de nye koste allerede fejer uvilje ud og signalerer nye tider.

NU KAN VI HER I denne uges fagblad melde, at Skat – ganske overraskende – giver sig i den ligeledes ellers fastkørte sag om afgiftsberigtigelse omkring demobiler, også kaldet L94 i fagkredse. Skat udsendte før påske et såkaldt styresignal i høring om den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer, der udtages som demobiler. Og nu har Skat besluttet, at en bilforhandler kan bruge indkøbsprisen som afgiftspligtig værdi ved udtagning af fabriksny bil til demobil. Det er et gennembrud i den kritik og de forhandlinger, der har været med autobranchen, som giver langt større klarhed over bilforhandlernes rettigheder og muligheder. Hvilket har været efterlyst længe, men som tidligere ikke fandt nåde for Skats åsyn.

DET TILBAGEVENDENDE PROBLEM ER imidlertid stadig, at ikke mindst autobranchen i høj grad har brug for at få erstattet den værdibaserede afgift erstattet af en teknisk baseret registreringsafgift. Kun på den måde kan vi komme ud over de uklarheder, der ligger i den nuværende afgiftsberegning – og de problemer og eventuelle smuthuller, som de nuværende bilafgifter tilsiger. Vi venter stadig på regeringens lovede afgiftsreform – var der i øvrigt nogen af der, der hoppede på vores aprilsnar på nettet i påskedagene om en afgiftsreform 1. april?
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11