23948sdkhjf

Mercedes-boss: Racerkørere kan ikke være venner

Lewis Hamilton og Nico Rosberg er ikke så gode venner, som de forsøger at give indtryk af, siger Toto Wolff.
I offentligheden fortæller Mercedes-teamkammeraterne Lewis Hamilton og Nico Rosberg hele tiden, at de er gode venner, selvom duoen duellerer indædt om at blive Formel 1-verdensmester.

Ved sidste måneds grandprix i Monaco var der tydeligvis iskold luft mellem Hamilton og Rosberg, og efterfølgende måtte rivalerne igen bekræfte, at de egentlig var ganske gode venner.

Men det behøver de ikke, mener motorsportschef hos Mercedes, Toto Wolff.

- To racerkørere kan ikke være venner med hinanden og slet ikke, hvis de er teamkammerater, siger Wolff til det østrigske nyhedsbureau APA.

Ved flere lejligheder i denne sæson har Hamilton og Rosberg leveret spektakulære kampe mod hinanden på banen.

Rosberg er bedst indtil videre. Tyskeren topper VM-stillingen med 22 point ned til briten.

- For os er det vigtigt, at vores kørere behandler hinanden på en fair og respektfuld måde. Vi kommer til at se op- og nedture i deres forhold i løbet af denne sæson, siger Wolff.

Det næste grandprix køres i næste uge i Østrig.

/ritzau/dpa
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078