23948sdkhjf

Ajour med bilnyhederne

ALFA ROMEO ER TÆT på den faktiske lancering af den åbne udgave af 4C og derfor med navnet Spider – det bekræfter spionfotografer, der har set en 4C Spider næsten uden camouflage. Lancering næste år.

JEEP HAR DANMARKS-PREMIERE PÅ den nye Cheerokee. Den store SUV kommer både som to- og firehjulstrækker og med både benzin- og dieselpower under frontklappen. Priser fra 590.000 kroner og 370.000 kroner på gule plader.

FORD AUSTRALIEN HAR NETOP lanceret den sidste bil, der kommer fra afdelingen med navnet FPV – Ford Performance Vehicle. FPV GT F 351 hedder bilen, en særligt hurtig version af en Ford Falcon: V8-motor, effekten er 561 hestekræfter, mens moment omtrent sprænger prøvebænken med dets 570 Newtonmeter.

VOLKSWAGEN LEGER KISPUS MED den næste Passat, der lanceres til efteråret, og som vises drypvis. Først var der bare skitser af Passat ’15, nu kommer tyskerne så med det første fotografi af nyheden – men den er dækket under et tæppe. Hvad kan vi se? Den elegante karrosseri-facon, som blev afsløret af skitserne, plus LED-forlys godt inspireret af stilen fra kusinerne fra Audi.

PORSCHE FEJRER LE MANS-COMEBACK på mange måder – blandt andet ved at lancere en special-version af 911 Carrera S. Frit valg mellem en mørkeblå og en hvid 911 Martini Racing Edition i de berømte farver fra den tidligere storsponsor hos Porsche. 3,8-liters boxer-6 med 400 hestekræfter, 0-100 kilometer i timen på 4,1 sekunder.

RENAULT VIL VITTERLIG GENOPLIVE Alpine. For et par år siden viste franskmændene en konceptbil, der i den grad pegede på den gamle, blå sportsvogn fra 1960’erne. På det tidspunkt var projektet på vej i et partnerskab med Renaults Formel 1-partner Caterham. Nu har englænderne imidlertid trukket sig ud af projektet, der så køres videre af franskmændene alene.

LOTUS ELSKER SPECIAL-VERSIONER AF kendte modeller. Seneste eksempel er Exige LF1. Der bliver bygget i alt 81 eksemplarer af bilen – svarende til antallet af Lotus Formel 1-sejre.

FORD HAR HAFT ET hul i leverancen af Fiesta – derfor er Den Blå Ovals bil i B-segmentet droppet fra en placering som nummer to til nummer 18 på slagslisten for maj 2014. Ford-DK lover, at problemet er løst.

SPECIALUDGAVE AF LAND ROVER Discovery kommer nu for at markere 25 års jubilæet – flere motorer, blandt anden en 3-liters V6 kompressor benzinmotor.

NISSAN HAR EN NY version af sin pickup på vej – NP300 Navara er navnet. Nye LED-lygter ses udefra, under frontklappen optimerede motorer.

BENTLEY VISER SIN KOMMENDE kæmpe-SUV frem – 6-liters W12-motor, altså motor fra ejerne, Volkswagen Group.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128