23948sdkhjf

Energistyrelsen uddeler støtte til elbilprojekter

Brancheorganisationen Dansk Elbil Alliance opnår fire projektet støttet ud af 17 under forsøgsordningen.
Energistyrelsen har offentliggjort listen over projekter, der modtager støtte under forsøgsordningen for elbiler samt den særlige partnerskabspulje, der skal fremme udrulningen af elbiler i Danmark.

Energistyrelsen støtter fire elbil-partnerskabsprojekter, der betyder 1100 nye elbiler på vejene i 2015, skriver brancheorganisationen Dansk Energi i sit nyhedsbrev.

Partnerskaberne tilbyder støtte til infrastruktur til virksomheder, der ønsker at omstille en del af deres flåder til elbiler. Ved at gå sammen i partnerskaber opnår virksomheder og kommuner fordele gennem vidensdeling, erfaringsudveksling og fælles indkøbssamarbejde, som gør det lettere at implementere elbilen.

I alt 17 projekter er begunstiget under forsøgsordningen. Disse skal identificere og overkomme barrierer for udrulningen af elbiler samt medvirke til en generel informationsindsats. Heriblandt er projekter, der skal fremme optag af elbiler i virksomhedsflåder, som delebiler eller som private biler. Samtidig har Energistyrelsen bevilget midler blandt andet til elbil-Magasinet GO og andre informationsprojekter.

Organisationen Dansk Elbil Alliance har modtaget støtte til fire projekter:

- Elbilspartnerskabet Vestdanmark, hvor Dansk Elbil Alliance har stået for at samle 29 partnere (virksomheder og kommuner) om i alt 377 nye elbiler næste år.

- Et analyse- og demonstrationsprojekt, der vil muliggøre opladning af elbiler til borgere uden adgang til egen p-plads.

- Et analyseprojekt, der kortlægger konkrete service- og vedligeholdelsesomkostninger for elbiler, samt restværdier og forsikring.

- Støtte til etablering af et netværk af danske virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder, der skal afdække danske styrkepositioner og fremme muligheden for at opnå EU-støtte til kommende elbil-projekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078