23948sdkhjf

DBA sætter bilsalget i højere gear

En ny bilsektion er netop blevet lanceret på DBA, Danmarks største handelsplads.
Forhandlerbilerne kommer for alvor i fokus på DBA.dk, der med over 1,2 million besøgende om måneden er Danmarks suverænt største handelsplads på internettet. Torsdag den 1. maj blev DBA relanceret med nyt potentiale for såvel autobranchen som bilkøberne.

- Der er langt over en million brugere på DBA, og en stor del af dem er interesserede i at købe biler. Derfor har vi relanceret bilsektionen, blandt andet ved at gøre det meget nemmere at søge bilerne frem, og så fremstår bilerne langt mere attraktive for køberne, fordi der er billeder på alle biler i søgeresultatet, siger Andrew Whitehair, direktør for eBay danske motorsektion og med ansvar for DBA’s bilsektion, BilBasen og Bilinfo.

Netop koblingen til Bilinfo bliver endnu mere brugbar for bilforhandlerne i forhold til at udnytte mulighederne i annonceringen på DBA. Det sker i form af en særlig funktion i Bilinfo.net, hvor forhandlerne får et enkelt og hurtigt overblik over annonceringen på DBA. Han kan man se, hvor mange visninger bilerne har fået, og hvor mange henvendelser der kommer fra DBA-annonceringen.

- Vi har som overordnet målsætning at synliggøre den værdi, vi skaber for vores kunder, så derfor er forhandlerstatistikken for såvel DBA som BilBasen i Bilinfo meget afgørende. Her kan forhandleren ganske enkelt se, om hans markedsføring giver et ordentligt afkast, understreger Andrew Whitehair.

DBA’s sektion for brugte biler er redesignet, og især søgefunktionen er opdateret, så det bliver hurtigere og mere enkelt at søge de ønskede forhandlerbiler frem. Udviklingen har taget fire måneder med brug af to udviklingsteam på i alt 20 medarbejdere på projektet, oplyser eBay Motors.

- For at en handelsplads som DBA skal fungere optimalt som bindeled mellem sælger og køber, så skal det være så enkelt og overskueligt som muligt at finde de ting, som man ønsker at købe. Dét kan man nu i bilsektionen på DBA, både hvis man søger via sin computer eller via tablets og mobiltelefoner. Jeg kan med stolthed sige, at DBA’s bilsektion nu er en moderne og yderst brugbar handelsplads for køb og salg af brugte biler, til glæde for ikke mindst bilforhandlerne slutter Andrew Whitehair.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078