23948sdkhjf

Clever giver København hurtigopladning

Elbiloperatøren Clever åbner snart 11 nye 22 kW hurtiglade-standere til elbiler i København – og endnu flere er på vej. Med hurtigladning sikrer selskabet samtidig den bedst mulige udnyttelse af p-pladserne i København.
Clever står bag landets største ladenetværk af hurtiglade-standere på både 22 kW og 50 kW og sætter nu yderligere turbo på udrulningen i København. Alle de nye ladestandere kan lade to elbiler ad gangen og passer til alle moderne elbiler – også de nye modeller som Renault Zoe, Tesla Model S, Volkswagens e-up og BMW i3 – der bliver derfor tale om i alt 22 nye ladeudtag.

Elbiloperatøren Clever driver Danmarks eneste ladenetværk af både 22 kW og 50 kW hurtiglade-stationer, og nu får udviklingen med hurtigopladning til elbiler et yderligere skub i København.

- Åbningen af de 22 nye muligheder for hurtigopladning for elbiler i København gør vores ladenetværk mere finmasket til glæde for de mange pendlere i hovedstadsregionen, der vælger elbilen til og fra arbejde. Elbilen er en oplagt pendler- og bybil og kan give os renere byer og sundere borgere - og også derfor er det vigtig for os, at være til stede i København med attraktive placeringer, så pendlerne vælger elbilen ind til byen, siger Lars Bording, adm. direktør i Clever.

Samtidig giver det også de elbilejere, der bor i lejlighed flere muligheder for at oplade deres elbil i nærheden af deres hjem. Endnu et tiltag, der gavner udviklingen af elbiler i byen.

Passer til alle elbiler

Alle de nye ladestandere fra Clever i København vil kunne lade alle moderne elbiler med strømstyrker op til 22 kW.

- Der findes jo allerede en række ladestandere i København, men for os er det vigtigt, at vores ladestandere passer til alle elbiler og kan give de elbiler, der kan lade hurtigt, mulighed for det. På den måde sikrer vi størst mulig rotation på det begrænsede antal p-pladser, der er i byen – så flest muligt kan få glæde af opladningen og vælger elbilen, også når de skal ind til byen eller bor i byen" siger Lars Bording.

De første 11 nye lokationer i København er: Blegdamsvej, H.C. Andersens Boulevard, Helgolandsgade, Stockholmsgade, Thorshavnsgade, Slotholmsgade, Århusgade, Vodroffsvej, Prags Boulevard, Esplanaden og Center Boulevard. Der er to p-pladser ved hver ladestander og Clever fortæller desuden, at man arbejder på en række yderligere placeringer.

Selskabet har allerede otte 50 kW hurtiglade-stationer og ti 22 kW hurtiglade-standere i hovedstadsområdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125