23948sdkhjf

Værkstederne er juridisk ansvarlige ved lapning

Lapning foretaget udefra har fået ny status, og er nu ikke længere en reparation, men er reduceret til en nødtætning, og det sætter nye krav.
Ændringen i formuleringen af retningslinjerne på EU-plan om reparation af utætheder i slangeløse dæk er ændret. Konsekvenserne kan blive ganske alvorlige, da et værksted nu kan blive holdt juridisk ansvarlig, hvis der sker en ulykke for en ikke korrekt udført lapning. Ifølge det nye er en reparation defineret ved, at et dæk er lappet indefra med en kombinationslap.

Var dækket derimod blevet lappet udefra, er der efter den nye formulering kun tale om en nødtætning og ikke en reparation. Og skulle der ske noget her, kan det værkstedet blive stillet til ansvar. Den nye formulering glæder den danske Rema Tip Top-direktør, Jesper Jørgensen.

Glæde i branchen

- Før var der ikke klare regler. Det er der kommet nu, og tilmed er de så tydelige, at ingen kan tage fejl. En reparation er nu defineret ved at dækket er lappet indefra. Er tætningen af hullet foretaget udefra, er der rent juridisk tale om en nødtætning, og dermed er det ikke en reparation, understreger Jesper Jørgensen.

Husk hastigheden

Fra Jesper Jørgensens side understreges det, at det under reparation af slangeløse dæk undertiden glemmes, at der er dæk, som ikke nødvendigvis må repareres. Er der tale om et dæk med hastighedsindeks Q, S, T og H og derunder, må der kun lappes huller i dækkets bane, forudsat skadens diameter ikke overskrider seks millimeter. Ved et V dæk må skadens diameter maksimalt være fire en halv millimeter, og er det indeks W og Z, må diameteren ikke overstige 3 millimeter.

Ingen skulderskader

Dækkets skuldre må kun repareres, forudsat skaden ikke overskrider mønsterkanten. Yderlige er det kun dæk med Q,S og T og derunder, der må repareres og kun forudsat, at skadens diameter er mindre end tre millimeter. Har dækket en H, V, W eller Z markering eller derover, må det ikke repareres, men skal udskiftes.

Undtagelsen

- Også når det handler om reparation af dæk, er der undtagelser. I et enkelt tilfælde kan en nødtætning foretaget udefra blive til en rigtig reparation. En nødtætning med Rema Tip Top Sealastic kan nemlig opgraderes. Kravene er, at dækket efterfølgende afmonteres, og dækket ikke har en højere hastighedsmærkning end V, som er forudsætningen for, at det senere kan permanent repareres.

Proppen skæres af i linje med indersiden, et område omkring nødtætningen raspes af. Efter laget af cement har tørret, placeres en lap over skaden og den rulles på. Nødtætningen er først en reparation, når der er påført et lag sealer, som gør dækket hundrede procent lufttæt, fortæller Jesper Jørgensen.

For person- og varevognsdæk

En nødtætning skal hurtigst muligt permanent repareres på et autoriseret dækværksted. Der må maksimalt køres 200 kilometer med en nødtætning, og højeste tilladte hastighed med et nødtætnet hjul er 80 km/t.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062