Ajour med bilnyhederne
SUBARU HAR NETOP SAT prisen på coupeen BRZ ned. Den baghjulstrukne Sub kostede ved introduktionen i runde tal 550.000 kroner, men nu skal der knald på salget, synes mærkets importør at mene derfor er prisen nu 449.900 kroner. Samtidig har Subaru netop offentliggjort prisen på den kommende WRX STI en nutidens Impreza WRX: 649.990 kroner kommer den billigste version af den nye bil med 300 hestekræfter til at koste. Den dyrere version koster fra 699.900 kroner.
VOLKSWAGEN HAR ØJENSYNLIGT en noget usædvanlig variant på vej, nemlig en stationcar-version af Golf R. Med andre ord: 2-liters turbo, 300 hestekræfter og firehjulstræk. Bilen er set under test på Nürburgring.
MERCEDES LADER FORSTÅ, at der er en hybrid-version af A-Klasse og CLA på vej med en trecylindret forbrændingsmotor.
VOLVO TESTER ET hybridsystem efter samme tekniske idé som KERS i Formel 1-racing. Svenskerne er meget optimistiske med hensyn til besparelsen op til 25 procent, lover Volvo.
BMW BEKRÆFTER NU, at der er en ny topspitze X-model på vej. Så om kort tid er X6 ikke længere den største og dyreste SUVer fra München X7 er på vej som Bimmers topmodel og kører ind i samme liga som en kommende SUVer fra Jaguar. X7 bliver samtidig BMWs forsøg på at matche den kommende SUVer fra succesramte Bentley.