23948sdkhjf

2014 bliver et historisk godt år for trafiksikkerheden

Året er nu så fremskredent, at det kan konstateres, at 2014 bliver et af de allerbedste i historien rent trafiksikkerhedsmæssigt. Der er dog fortsat udfordringer, hvis målet om endnu færre trafikdræbte skal nås, lyder det fra Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, politiet og Rådet for Sikker Trafik.
De foreløbige prognoser fra Vejdirektoratet tyder på, at antallet af danskere, der mister livet på vejene i år, ender på lige omkring 170.

Det vil være et klart fremskridt i forhold til 2013, hvor 191 mennesker omkom i trafikken. Samtidig ser det ud til at blive i nærheden af rekordåret 2012, hvor der var 167 trafikdræbte, hvilket var det laveste tal, siden man begyndte at føre statistik på området.

Fremgangen skyldes indsatser på mange områder. Der er blandt andet kommet ny lovgivning med skærpede straffe for spritkørsel, vejene er blevet mere sikre, politikontrol får flere til at overholde fartgrænserne, ny sikkerhedsteknologi gør bilerne mere sikre og målrettede kampagner er med til at ændre trafikanternes adfærd.

Færre skal miste livet i trafikken

I 2014 er der sket et fald i antallet af dræbte cyklister og unge, og blandt fodgængere er der ligefrem tale om et markant fald. Antallet af dræbte i ulykker med personbiler er stort set uændret på landsplan.

Færdselssikkerhedskommissionen har en målsætning om, at vi i år 2020 skal ned på maksimalt 120 trafikdræbte personer om året. Hvis det mål skal nås, kræver det indsatser på mange områder.

- Faldet i antallet af dræbte i forhold til sidste år er glædeligt. Men vi har stadig et vigtigt stykke arbejde foran os med at forbedre sikkerheden på vejene, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratets Trafiksikkerhedsafdeling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094