Den hollandske producent af superbiler, Spyker NV, blev torsdag erklæret konkurs af den hollandske distriktsret Midden-Nederland, selv om stifter og administrerende direktør Victor Muller forsøgte at genrejse firmaet. Årsagen til konkursen skyldes Spykers tidligere forsøg på at overtage og drive Saab fra General Motors, skriver Automotive News.
- Dette er ikke slutningen. Det er end ikke begyndelsen på enden. Men det er måske afslutningen på begyndelsen, har Muller noget kryptisk udtalt, idet han dermed citerede den britiske premierminister Winston Churchills tale fra 1942, efter at Storbritannien havde vundet et afgørende slag mod Tyskland.
Muller udtalte videre, at han fortsat vil forsøge at nå målet om at indgå partnerskab med en virksomhed, der besidder vigtig hightech teknologi inden for udvikling af elektrisk luftfart.