23948sdkhjf

Nissan vil feje de andre asiatere af banen

Japanske Nissan vil være danskernes foretrukne asiatiske mærke. Men firmaet skal kæmpe sig op fra en nuværende fjerdeplads.
Nissan har siden 2008 haft en vækst i bilsalget på 52 procent, og med modeller som Qashqai og Juke har den japanske fabrikant vist, at de både kan designe og sælge utraditionelle biler. Nu vil firmaet sætte yderligere streg under sin position og vil være det bedst sælgende japanske mærke i verden – herunder i Danmark.

Ganske vist viser de aktuelle tal fra De Danske Bilimportører, at der er et stykke vej op. Toyota er nemlig danskernes foretrukne fjernøstlige bil efterfulgt af Kia og Hyundai. Nissans seneste våben i kampen mod toppen er den nye Pulsar. Markedsundersøgelser har nemlig dokumenteret, at Nissan mangler en model i det attraktive og konkurrenceprægede C-segment, som herhjemme domineres af Auris og Ceed, når det gælder de fjernøstlige mærker. Hver tredje solgte bil i Europa er en bil fra C-segmentet, og herhjemme er den bilklasse også på vej frem, efter at A-bilerne i en årrække har siddet tungt på salgslisterne.

- Vi har manglet en model i den fornuftige familieklasse. Qashqai befinder sig i premiumsegmentet, og mange potentielle kunder vil mene, at Juke enten er for lille eller lidt for utraditionel, siger Nissans danske pr-manager, Ann Strøby, som forklaring på, at Nissan netop har lanceret den fornuftigt udstyret Pulsar, men som designmæssigt ikke har imponeret de europæiske motorjournalister.

Krig i B-segmentet

Desuden har Nissan herhjemme erklæret Mitsubishi åben krig i B-segmentet, hvor der kæmpes om den laveste pris på henholdsvis Micra og Space Star.

Nissan præsenterede den nye Pulsar ved et skandinavisk presseevent i Stockholm, hvor den europæiske visepræsident for produktplanlægning, Ivan Espinosa, oplyste, at Nissan de seneste 12 måneder har lanceret 12 nye modeller:

- Med lanceringen af 12 nye modeler det seneste år har vi genopfundet en række segmenter og udviddet crossover-segment og med ankomsten af Pulsar, har vi den stærkeste og mest sammenhængende line-up i Nissans historie, sagde han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125