23948sdkhjf

Hurtig strøm til elbiler i Silkeborg

Elbiloperatøren Clever har opført en 22 kW hurtiglade-stander i Silkeborg til glæde for elbilisterne.
Det kræver forsat abonnement hos Clever at benytte ladestanderen, men EnergiMidt, som er et af de fem energiselskaber, der ejer Clever, leverer strømmen til standeren uden beregning for at gøre en indsats for mere bæredygtige energiløsninger.

Elbiloperatøren står bag Danmarks største landsdækkende ladenetværk af hurtiglade-standere til elbiler. Ladenetværket består af både 50 kW hurtiglade-stationer og 22 kW hurtiglade-standere, og der bliver i øjeblikket hyppigt etableret nye standere rundt omkring i Danmark.

- Med åbningen af den nye hurtiglade-stander i Silkeborg bliver vores ladenetværk endnu mere fintmasket til glæde for landets elbilister. Samtidig har vi nu mulighed for at levere hurtig opladning til alle elbiler på markedet – både de nuværende modeller, men også de mange nye spændende modeller, der er på vej, siger Lars Bording, adm. direktør i Clever, om hurtiglade-standeren, der er opført ved EnergiMidts hovedkontor på Tietgensvej i Silkeborg, og indtil videre vil det være gratis at lade sin elbil op ved EnergiMidts hovedkontor.

Bæredygtighed i fokus

Det kræver forsat abonnement at benytte ladestanderen, men EnergiMidt leverer strømmen til standeren uden beregning for at gøre en indsats for mere bæredygtige energiløsninger.

Med hurtigladestanderen kan man lade to elbiler ad gangen og den passer til alle moderne elbiler – også de nye modeller som Renault ZOE, Tesla Model S og Volkswagens e-up! Det betyder, at alle elbiler nu kan få et skud ny energi i Silkeborg.

- Vi vil gerne gøre en ekstra indsats for at sætte fokus på bæredygtighed i vores energiforbrug. I EnergiMidt tror vi på, at de ladeløsninger, som Clever tilbyder, er løsninger, som vi alle i vid udstrækning vil komme til at bruge i fremtiden, når vi skal lade vores biler op. Derfor giver det rigtig god mening at introducere fremtidens ladeteknologi for forbrugerne og tilbyde gratis bilstrøm i en periode, udtaler Henrik Højlund, kommunikationskonsulent i EnergiMidt.

Hurtigopladning er den fortrukne teknologi til opladning af elbiler og udset som fremtidens rækkevidde-forlænger for elbilerne. Derfor sætter elbiloperatøren også yderligere 50 hurtiglade-stationer (50 kW) op i 2014 og i alt 150 hurtiglade-standere (22 kW), som den i Silkeborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063