23948sdkhjf

Bjarne Nielsen A/S får ny adm. direktør

Michael Stig Nielsen tiltræder som adm. direktør hos Bjarne Nielsen A/S. Samtidig tiltræder Jan Eriksen som eftermarkedsdirektør, og 1. september tiltræder Søren Bak som salgsdirektør – alle tre kommer fra Ford Motor Company Danmark.
Bjarne Nielsen A/S, som er en af landets største bilforhandlere, får ny adm. direktør. Michael Stig Nielsen overtager stillingen fra Tony Woolrych, som har valgt at søge nye udfordringer.

Med mere end 27 års erfaring fra bilbranchen har Michael Stig et indgående kendskab til processerne bag og driften af en bilforretning. Michael Stig Nielsen kommer fra en stilling som national salgschef hos Ford Motor Company Danmark, og har i sin karriere primært beskæftiget sig med salgsledelse, forretningsledelse og forhandlerudvikling. Michael Stig Nielsens karriere omfatter også ansættelse hos nogle af landets øvrige bilforhandlere, og han har således erfaring fra såvel detail- som importør-ledet i den danske bilbranche. Det er denne netop erfaring, som skal være med til at styrke Bjarne Nielsens position i det danske bilmarked.

- Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer, og især glæder jeg mig til at hilse på og arbejde sammen med medarbejderne i Bjarne Nielsen. Virksomheden er for mig kendt som en stærk organisation med gode værdier og godt håndværk. Det er en organisation, som er vokset og udviklet sig gennem årene, og som løbende har formået at tilpasse sig bilmarkedet og kunderne. Det er min intention at bruge min erfaring fra bilbranchen til at tilføje nye vinkler og nuancer for, at tilsikre en fortsat sund og lønsom udvikling af virksomheden således, at Bjarne Nielsen også i fremtiden vil være en stærk og troværdig bilforretning, siger Michael Stig Nielsen om udsigterne til sit nye job.

I takt med at de mindre biler har udgjort en større og større andel af bilsalget de seneste år, og konkurrencen om kunderne samtidig er øget, har indtjeningen hos de danske bilforretninger været under pres. En sund bilforretning er således på sigt afhængig af en stor volumen, hvorved stordriftsfordele i stigende grad kan udnyttes.

Også ændringer i salg

Af samme grund har Michael Stig Nielsens første beslutning været at forstærke ressourcerne i salgsorganisationen med henblik på at sikre en tilpas salgsvolumen. Søren Bak tiltræder derfor som salgsdirektør pr. 1. september. Han kommer fra en stilling som mærkechef hos Ford Credit, og har tillige arbejdet som distriktschef hos Ford Motor Company Danmark. Derudover har han 25 års erfaring i bilbranchen.

Med til enhver bilforretning hører også et eftermarked bestående af værksted og reservedele. Til at stå i spidsen for denne del af forretningen tiltrådte Jan Eriksen som eftermarkedsdirektør pr. 1. august. Jan Eriksen har tidligere været ansat hos Bjarne Nielsen i en lignende stilling, og har efter en periode som distriktschef for eftermarkedet hos Ford Motor Company Danmark, sagt ja til at vende tilbage.

I samarbejde med den øvrige ledelse, vil den nye direktion danne sig et overblik over forretningen i løbet af andet halvår af 2014, og dette med tre klare mål: At øge salget, øge kundetilfredsheden og øge bundlinjen.

Bestyrelsesformand Bjarne Nielsen og resten af organisationen ønsker Tony Woolrych held og lykke med de nye udfordringer og glæder sig til at byde Michael Stig Nielsen og den nye direktion velkommen, skriver firmaet i en pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078