23948sdkhjf

Tom Kristensen efter uheld: Vi får meget travlt

Tom Kristensen har ikke opgivet at deltage ved weekendens Le Mans efter holdkammeratens træningsuheld.
Det er stor tvivl om, hvorvidt Tom Kristensen kommer til at køre efter sin 10. Le Mans-sejr i weekenden. Ved onsdagens træning kørte hans holdkammerat Loïc Duval således galt og smadrede Audi nummer 1.

Det er usikkert, om bilen kan repareres, og måske er Duval ikke i stand til at køre efter uheldet.

Men Tom Kristensen har ikke opgivet håbet om at deltage i løbet, der begynder lørdag.

- Det, der skal ske nu, er, at vi får meget, meget travlt med at bygge bilen op igen hen over natten, og så får vi et travlt program i morgen (torsdag, red.), for der er tre mand, der skal nå at være i bilen, inden vi kan komme til start, siger Tom Kristensen til TV2 Sporten.

Lige efter uheldet var franske Duval ikke ved bevidsthed, men han kom siden til bevidsthed og er blevet kørt til hospitalet, og Le Mans officielle udmelding går på, at hans tilstand er opmuntrende.

- Først og fremmest er det vigtigste, at vi har fået den melding, at Duval har det okay efter omstændigheder. Men han skal stadig tjekkes på sygehuset og godkendes af lægen, og indtil da vil jeg helst ikke sige for meget om det, siger Tom Kristensen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093