23948sdkhjf

Kendis-humor og undervognsbehandlinger

Mere end 170 autobranchefolk smilede og grinede, da Dinitrol afholdt event på Tivoli Hotel, hvor fokusemnet var kvalitet. Det blev leveret både i form af faktuelle indlæg om undervognsbeskyttelse, men i den grad også af Jason Watt, der var konferencier, samt det lille panel bestående af tv-vært Christine Feldthaus og "Blærerøven" Mads Christensen. Det var anden dag i træk, at der blev sat fokus på rustbeskyttelse, da de dagen forinden havde afholdt et lignende arrangement på Aros i Aarhus med 145 deltagere.

Overfor gæsterne fik teknisk chef hos Dinitrol, Mogens Vestergaard Hansen, og salgschef Henrik Bergsbo gennemgået Dinitrols fremgangsmåde, ligesom de kom med bonusinfo omkring Danmarks klima, hvor placeringen i det såkaldte ærtebælte giver optimale forhold for rusten. Det gør også, at Danmark er det sted i verden, hvor der bliver brugt den største mængde rustbeskyttelse.

- Det er ofte sådan, at bilkøbere lytter til det sted, de køber og få serviceret deres biler. Derfor vil vi med disse events forsøge at fortælle dem, hvordan vi griber rustbeskyttelse an, siger Mogens Vestergaard Hansen,

Det faktuelle blev krydret med de tre kendissers syn på forhold mellem mænd og kvinder - især det, der indeholder en bil. Her var mange sjove betragtninger om parallelparkering og motorvejskørsel, ligesom de blandt andet kom forbi Christine Feldthaus’ "pimped" VW Up og Mads Christensens garage, der indeholder Porscher og Ferrarier.

Efter eventen var der stor tilfredshed hos rustbeskyttelseskæden med de to dage, hvor der var fokus på kunderelataioner og Dinitrol gennem god mad og underholdning, både fagligt og humoritisk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074