23948sdkhjf

Kollisionstester 400 biler om året

Ingen skal dø i en Volvo, hedder det i Volvos 2020-strategiplan. Intens forskning i blandt andet crashtests er en af vejene mod målet. Motor-magasinet var på besøg på Volvo Car Safety Center i Göteborg, hvor Volvo løftede sløret for en ny kollisionstest.
Det var crashtest dummy nr. 46, der sad bag rattet, da vi var vidner til en kollisionstest med 64 km/t af en ny Volvo V40 i Volvo Car Safety Center i Göteborg.

Men det var bare en almindelig dag på jobbet, for Volvo crashtester 400 nye biler om året til en pris på halv million kroner pr. test – plus bilens pris.

Volvos testbane er fra 2000 og anses fortsat som en af verdens mest avancerede af sin art – med en 154 meter fast bane og en 108 meter fleksibel bane, hvor man kan teste både crashtest fra siden, bagfra og med to køretøjer på én gang.

Ingen skal dø i en Volvo

I Volvos 2020-strategi hedder det, at ingen skal dø eller blive alvorligt kvæstet i en Volvo fra 2020. De nyeste modeller har eksempelvis et ændret karosseri-bur, hvor der er flere forstærkninger omkring rammer og vanger i bilerne.

Scalable (graduerbar) Product Architecture kalder Volvo sin nyeste produktstrategi, som åbner for Volvos plan om kollisionsfri fremtid.

Det betyder for eksempel, at bilens forhjul i en off-set kollision i forholdet 25:75 (kaldet Severe Partial Overlap Collissions) ikke mases ind mod kabinen, men skubbes væk fra kabinen. Det kunne man også se helt tydeligt efter crashtesten.

- De mange kollisionstests handler om, at ulykker med biler, som har været udsat for store uheld, i mange tilfælde bliver genskabt i testcentret – altså bliver gentaget. Man kan så uddybe testen i forhold til ulykken – at en ulykke med kun en fører bliver til en test med fire personer. Men med samme vinkler, som bilerne mødte hinanden i virkeligheden, siger Thomas Broberg, seniorkonsulent ved Volvo Car Safety Center.

Statistik med 40.000 ulykker

Testen sker ved forarbejde af Volvos Accident Research Team, som siden 1970 er rykket ud til 40.000 ulykker. Det giver et fantastisk statistisk grundlag.

Ved besøget forleden i Göteborg så vi blandt andet to generationer af Volvo V70, som var knust i samme ulykke – en bil fra 1997 og en fra 2009. I 1997 var V70 vel verdens sikreste bil, men sikkerheden var op til 2009 forbedret så meget, at chaufføren af den nyeste bil stort set var uskadt, mens chaufføren på den ældre V70 ikke var sluppet helskindet fra ulykken.

Ulykkes-risikoen som fører af en Volvo er faktisk faldet fra ti procent i modelårgang 1967-1974 til to procent i modelårgang 2005-2009. Men mens Volvo er en stor bil, er de fleste biler, som vi køber i dag herhjemme, små biler med mindre masse – og jo mindre masse, jo større risiko ved sammenstød.

Dukke nummer 46 kan derfor være glad for, at han kørte i en bil som Volvo V40 i stedet for en bil fra mikroklassen under crashtesten. Så havde resultatet af mødet med stålblokken denne eftermiddag i Göteborg været mere ubehagelig at se på.

Sikkerhed i fokus siden 1927

De mange fakta og mange high-speed film og fotos fra en kollisionstest bruges i udviklingen af sikrere biler. I forvejen har sikkerhed altid været prioriteret i top af Volvo – og sådan har det været siden Asser Gabrielsson og Gustaf Larson byggede deres første bil, Volvo Jakob, i 1927.

Masser af sikkerhedssystemer har haft premiere i en Volvo – eksempelvis sikkerhedsselen i 1959 og senere SIPS, Side Impact Safety System, i 1991.

Sammen med andre bilfabrikker, som Volvo samarbejder med strategisk, er det Volvos mål at skabe biler, som kan kommunikare sammen. Eksempelvis at en bil, der er skredet ud i et sving, kan advare bilerne, der kommer bagfra, så de kan sætte farten med.

Systemet kan dermed se om hjørner. Udfordringen i et land som Danmark er, at med vores gamle bilpark tager det mange år, før vores bilpark er så avanceret. Biler bliver gamle herhjemme. Derimod er Vejdirektoratets intelligente trafiksystemer, som indgår i projekterne, allerede langt fremme.

Hos Volvo ser vi også test med biler, som selv finder hjem - men imens vi venter på dem, må vi være glade for udstyr som afstandsregulering, hvor bilen selv stopper på for forhindringer, linevogter (eller lane departure), hvor bilen holder sin bane og Blind Spot, hvor man opdager andre trafikanter i den blinde vinkel.

Kostbare crastest dummies

Dukken i kollisionstesten var en gennemsnitlig svensk mand i statur – men det kunne have været alle slags størrelser og aldre. For i Volvo Car Safety Center i Göteborg har de over 100 dukker fra spædbørn, skolebørn, kvinder – også gravide – og mænd i alle størrelser.

Dukkerne ser ens ud – men det er også elektronikken og udformningen, der gør forskellen. Nyt er blandt andet dukker, hvor man kan måle nakkeskader på børn, samt hvor brystkassen er opdelt i fire områder, så resultaterne bliver mere præcise.

Det største problem ved ulykker er faktisk at simulere uheld med ældre mennesker, fordi de er mere skrøbelige – og der bliver flere og flere ældre.

En ny "Hybrid 3" dukke koster op mod 800.000 kroner og kan fås et par steder på jordkloden. Volvo køber hos firmaet "Human Etics" i USA. Så kommer der elektronikken, der kan koste det dobbelte – men som også genbruges.

Dukker med skelet og muskler

- De nyeste dukker, når det gælder teknologi, findes dog i computeren – her kan vi nemlig visuelt arbejde med dukker med skelet og muskler - og bøjede knogler som vi mennesker har, modsat dukkernes lige arme og ben. Det giver helt nye muligheder for at belyse belastning af kroppen ved ulykker. Men det håber vi kommer en dag. Indtil da foregår de test i computeren, fortæller ingeniør Lotta Jacobsson.

Og hele tiden har hun og hendes team tæt kontakt med 25 partnere i Sverige og i udlandet – inklusive en række læger. Samarbejdet sker lokalt med Chalmers Tekniske Högskolan og Sahlgrenske Universitets Sygehus i Göteborg. Institutioner, som også Volvos 43 år gamle havarikommission arbejder med.

Dukkerne forberedes til de mange kollisionstests – og de fyldes med elektronik. De får mange knubs ved de mange tests, men de kan bruges igen. Det skulle inden 2020 også være resultatet for de mennesker, som dukkerne repræsenterer.

Derfor er det i disse laboratorier, hvor Volvos udviklingsfolk får input om konsekvensen af ulykker, at begyndelsen til en ny og sikrere Volvo har sin begyndelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079