Jobpakke kan løfte skrotgrænse
Jens Brendstrup ser stor mulighed i Helle Thorning-Schmidts erklæring om initiativer for flere jobs i den private sektor.
- Timingen er noget nær optimal, for så skal man ikke vente til finanslovsforhandlingerne, men kan få skadesgrænsen med i jobpakken, siger D.A.F.s adm. direktør Jens Brendstrup.
- Det kræver ikke offentlige investeringer og er let at gennemføre. Det er et spørgsmål om at ændre nogle lovregler for, hvornår en bil er totalskadet, så det offentlige skal ikke have penge op af lommen.
- Der kan være tale om mistede indtægter fra registreringsafgiften ved at sætte skadesgrænsen op, men det stiller vi spørgsmålstegn ved. Skatteministeriet forudsætter, at en totalskadet bil erstattes af en ny bil, men sådan hænger det ikke sammen. Den totalskadede bil bliver typisk udskiftet med en nyere brugtbil.
- Dette kunne også løfte problematikken om de manglende lærlingepladser. Der er ingen baggrund for at tage lærlinge ind på pladeværksteder, hvis det fortsætter som nu, fortsætter Jens Brendstrup.
Svar fra Holger K. Nielsen
Jens Brendstrup sætter sin lid til, at jobpakken betyder, at skrotgrænsen og værkstedsjob bliver en sag for finansminister Bjarne Corydon (S) og Finansministeriet, som vil se sagen i et andet perspektiv end Skatteministeriet.
- De relevante ordførere, som vi møder om totalskadegrænsen, har stor forståelse for, at der laves en lempelse ikke mindst som input til en jobpakke. Vores vurdering er, at lempelsen står og falder med, at embedsværket har samme opfattelse, siger D.A.F.s direktør.
Det kan man få en pejling på, når skatteudvalgsmedlem Mads Rørvig (V) får svar fra skatteminister Holger K. Nielsen (SF) om den lavere reparationsgrænse, som den daværende VK-regering fik vedtaget i december 2010.
Spørgsmålet blev stillet for snart tre måneder siden. Venstremanden har rykket for svar og er blevet lovet, at genberegningen kommer i denne uge om, hvorvidt staten tjener de forventede 120 millioner kroner om året eller kun 20 millioner eller endnu mindre.
Stigende pres
Bjarne Lausten (S) har i flere år gået enegang i den socialdemokratiske folketingsgruppe med sin kritik af den lavere skrotgrænse før VK-regeringen strammede den yderligere. I maj 2012 fik han følgeskab af skatteordfører Thomas Jensen (S), og senest har trafikordfører Rasmus Prehn (S) betvivlet klogskaben i den forholdsvis lave reparationsgrænse.
- Jeg er stadig optaget af at undersøge konsekvenserne af de ændringer i skadesgrænsen, som Lars Løkke Rasmussen (V) indførte for få år siden – om nogle biler uretsmæssigt erklæres totalskadede, siger Thomas Jensen.
- Jeg bliver mere og mere overbevist om, at det ville skabe arbejdspladser at føre grænsen tilbage, fortsætter Thomas Jensen (S) med henvisning til indgrebet i december 2010, som førte til Marion Pedersens (V) revolte i december.
Han kan endnu ikke prale med et resultat eller blot fortælle, hvad der er sket. Sådan er spillereglerne for loyale politikere på Christiansborg. Andre vil sikkert få æren, hvis jobpakken indeholder en lempeligere reparationsregel.
Sæt skrotgrænsen tilbage
Et sådant initiativ vil være en fordel for klimaet, for det koster CO2 at skrotte en forholdsvis ny bil, påpeger trafikmedarbejder Jeppe Juul hos Det økologiske Råd.
Han anbefaler som minimum at rutte skrotgrænsen tilbage til før den seneste nedsættelse fra 75/65 til 65/55 procent.
- Omkring 10 procent af en bils CO2-udledning i løbet af sin levetid er bundet til produktionen af bilen. Det har en værdi at reparere og holde bilen kørende, hvis den bliver skadet. Der er ingen grund til, at staten regulerer, at man ikke må reparere bilen. Det virker besynderligt og fremstår som en hjælp til bilimportørerne på bekostning af reparatørerne, siger Jeppe Juul.
Skrotgrænsen skal ikke bruges til at udfase gamle biler, for nye ryger med i købet. Man skal se på en bils livscyklus og ikke dens alder. Derfor foreslår han en større brugsafgift på biler med en forholdsvis dårlig energieffektivitet.
